Holdtyper i Dragør Svømmeklub

Dragør Svømmeklub har et stort udvalg af hold både til børn og voksne. Mere uddybende beskrivelser af hver holdtype findes under menufanen ’Holdtilmelding’. Inden du vælger, så læs venligst holdbeskrivelserne meget grundigt.

Svømmeskolens niveauer

Svømmeskolen i Dragør Svømmeklub har 8 niveauer. Fælles for alle svømmeskolens hold er, at man svømmer 1 gang om ugen i 30 minutter.

Niveau 1-5 foregår i lille bassin. Dog om fredagen har vi niveau 1-5 i den lave ende af stort bassin, hvor vanddybden er 1,25 meter. Dette er beregnet til børn, der er højere/ældre, når de starter med at gå til svømning eller til børn, der kommer fra forældre/barn-hold, hvor barnet ikke er vant til at kunne mærke bunden, og det derfor giver mening at starte svømmeskolen på dybere vand.

Niveau 6-8 foregår i stort bassin.
 
Kombi-hold 
 
Om mandagen er der 5 hold på niveau 1-5, som er kombi-hold. Her svømmer den medfølgende voksne samtidig med barnet, blot i stort bassin. Man tilmelder kun barnet – så det behøver ikke at være den samme voksne, der følger barnet hver gang.

Hvis du er i tvivl om hvilket hold, du skal vælge så HUSK, at det er bedre at melde dit melde dit barn på et hold, der er for lavt end for højt. Det er en langt mere positiv oplevelse for barnet at blive rykket op end ned. Vi kan nemt flytte børnene fra hold til hold i løbet af sæsonen, når behovet opstår.

Andre hold for børn og unge

  • Forældre/barn hold i varmtvandsbassin (for de 2-3 og 3-4 årige)
  • Forældre/barn i lille bassin (3-6 årige)
  • Avanceret forældre/barn i stort bassin (4-5 og 6-7 årige)
  • Familie aqua-fun (4-5 og 6-7 årige)
  • Medley hold niveau A og B for de meget øvede unge svømmere (niveau A kommer senere)
  • Aqua-fun hold for unge (10-16 år)
  • Aqua-aerobic for unge (14-18 år).

Bemærk, at babysvømning op til 2 år varetages af kommunen/Hollænderhallen. Tilmelding foregår til hollaenderhallen@dragoer.dk.

Hold for voksne

Stort bassin:

  • Begynder
  • Motion
  • Medley
  • TRI/Crawl
  • Master/speedhold
  • Aqua-jogging
  • Vandgymnastik
  • Pensionist motion

Varmtvandsbassin:

  • Vandgymnastik
  • Pensionist vandgymnastik
  • Vandgymnastik for bevægelseshæmmede.

Støttemedlem

Man kan også være støttemedlem af Dragør Svømmeklub. Som støttemedlem er du ikke aktiv svømmer selv, men bidrager til at hjælpe og løfte klubben. Støttemedlemsskab koster 50 kr. per halvår og vil komme en masse vandhunde til glæde.

Bemærk

Hvis der ikke er flere pladser på det ønskede hold, så giv ikke op. Skriv blot dit barn op på ventelisten, så kan vi se hvilke hold der er brug for at blive oprettet flere af.

Med disse mangfoldige tilbud til alle aldre, håber vi at leve op til vores målsætning om at være svømmeklubben for hele familien. Du er meget velkommen til at skrive til os, hvis du mener, at vi mangler noget, som det vil være muligt at samle et hold til.

Nyheder

Loading