Kære kommende medlem i Dragør Svømmeklub.
Der er rigtig meget information, vi gerne løbende vil komme med, og derfor kan man skrive sig op til at modtage en nyhedsmail på kontor.dragonswim@gmail.com. Den samme information vil også blive publiceret er på hjemmesiden.
Bestyrelsen består af den gamle garde samt et par nye medlemmer, som er kommet til, siden vi lukkede i 2011. Vi er alle sammen frivillige med fuldtidsjob + en pensionist, så derfor vil vi ikke lige nu have overskud til at svare alle personligt på alle spørgsmål, men vi er i gang med at ansætte vores første personale, så i løbet af foråret/sommeren får vi mere overskud til de personlige henvendelser. Lige nu koncentrerer vi arbejdet om at få hjemmesiden og sociale medier i gang, få ansat personale, købe betalingsløsninger, købe lønløsninger, anskaffe udstyr, forhandle haltider, lave holdplaner osv osv.
Vores endelige hjemmeside kommer til at hedde: www.dragør-svømmeklub.dk (den er ikke funktionsdygtig endnu).
Vi har købt klubmodul (denne hjemmeside), som bliver vores medlemshåndterings- og betalingsløsning. Det er her indmeldelser og betalinger kommer til at foregå - forhåbentlig i foråret. Der vil blive et link mellem de to sider. Vi har 50 års jubilæum i maj, så vi vil få et kombineret opstarts- og jubilæumstilbud.
Følg os også på Facebook og Instagram: Dragør Svømmeklub.
Vi har indledt et samarbejde med DGI vedr. svømmeskolen. Vi  har købt deres undervisningskoncept med svømmebog til svømmeskolen, og vores kommende trænere vil gennemgå et undervisningsforløb inden, vi starter.
Vi har undersøgt demografien i Dragør. Dragørs gennemsnitsalder er forholdvis høj, og der er basis for medlemmer i alle aldersgrupper, så vores medlemstilbud kommer til at spænde bredt til alle aldersgrupper. Vi vil også få tilbud, hvor en voksen kan få svømmeundervisning selv, mens barnet også er til svømning eller sammen med barnet. Der kommer meget mere information om dette senere. Vi bliver "Svømmeklubben for hele familien" - vores nye motto.
Vi har fået tegnet et virkelig flot nyt logo af Per Juel, grafisk designer, som også har tegnet Hollænderhallens nye logo. Se det herunder og læs om ideen bag på vores Facebook.
Vores ordinære generalforsamling bliver 30/4 kl. 19 i mødelokalerne i Hollænderhallen - mød op, hvis du vil være en del af svømmeklubben eller have indflydelse.
Dette var nogle få smagsprøver og overskrifter. Der kommer mere og flere detaljer, når vi er klar til det.
Skriv til kontor.dragonswim@gmail.com  HVIS:
!!!!!  Du har gode ideer til holdtyper.
!!!!!   Du vil hjælpe til. Vi har både små og store opgaver i bestyrelsen.
!!!!!  Du vil være træner (eller henvis en potentiel træner til denne mail).
De bedste hilsner
Dragør Svømmeklub
Bestyrelsen

Nyheder

Instagram

Loading