Tilmelding, betaling og priser

Når man melder sig ind i Dragør Svømmeklub er man medlem, indtil man aktivt melder sig ud igen. Klubben opererer med ’løbende betaling’. Det vil sige, at betalingen bliver trukket to gange om året: 1. februar og 1. august. Hvis man melder sig ind i klubben halvvejs inde i en halvårsperiode betaler man kun for den resterende periode af halvåret (det vil sige det resterende kvarte år).

I forbindelse med klubbens genopstart i sommeren 2019 kommer det til at koste et mindre gebyr at tilmelde sig før betalingstrækket 1. august. Gebyret vil være 5% af prisen for det hold, man tilmelder sig. Dette skyldes klubbens betalingsløsning, hvor betalingen bliver trukket løbende, og hvor systemet kræver en indbetaling for det igangværende halvår. 5% er det mindste beløb, der kan opkræves. Hvis man ikke ønsker at betale dette beløb, kan man vente til efter 1. august med at tilmelde sig (eller sit barn).

Information om ’klub armbånd’

Den nye svømmehal har valgt en ordning, hvor man får udleveret et armbånd ved betaling af entre. Derfor kommer svømmeklubben også til at operere med armbånd (’klub-armbånd’), som bliver en anden farve end svømmehallens armbånd.

Når man melder sig ind i svømmeklubben skal man købe et klub-armbånd for 49 kr. Armbåndet tilhører klubben og prisen dækker leje af armbåndet i den periode, man er medlem. Armbåndet er personligt og skal medbringes HVER GANG man skal til svømning. Dette er meget vigtigt, eftersom klubben ikke har ressourcer til at administrere låne-armbånd, hvis man har glemt sit eget.

Køb af armbånd foregår første enten ved fremmøde til klubbens kommende informationseftermiddag, som vil foregå en weekend eftermiddag i slutningen af august (dato udmeldes via mail og hjemmesiden) eller ved fremmøde til første svømmegang i september. Alternativt kan aftales særskilt afhentning hos en af bestyrelsens medlemmer privat. Betaling af klubarmbånd kommer til at ske via MobilePay eller via hjemmesiden.

Når man melder sig ud af klubben skal armbåndet returneres til klubben, så det kan gå videre til et nyt medlem. Hvis man har mistet sit armbånd koster det 49 kr. i gebyr i erstatning.

Oversigt over priser (per halvår)

Pris

Bemærk

Forældre/barn varmt vand 2-3 år

900

Forældre/barn varmt vand 3-4 år

900

Forældre/barn 3-6 år (lille bassin)

750

Avanceret forældre barn 4-5 år (stort bassin)

750

 

Avanceret forældre barn 6-7 år (stort bassin)

750

Svømmeskole niveau 1-8

750

Svømmeskole niveau 1-8 (kombihold)

1250

2 svømmere*

Medley B - meget øvet

1100

Medley A - super øvet - overgang til evt. konkurrencesvømning

1500

Kommer senere

Aqua Fun Unge (10-16 år)

900

Familie AquaFun (4-5 år)

750

Familie AquaFun (6-7 år)

750

Varmtvandsgymnastik bevægelseshæmmede

950

Varmtvandsgymnastik pensionister

950

Varmtvandsgymnastik voksne

800

Motionssvømning pensionister

900

Vandgymnastik pensionister

900

Aquajogging over 18

900

Aqua-aerobic for unge (14-18)

900

Vandgymnastik for alle

900

Motionssvømning for voksne

900

Voksenmedley

900

Masters - speedhold

1500

Tri-crawl

1000

Støttemedlem

50

* To svømmere vil sige, at barn og forælder/voksen får svømmeundervisning samtidig men på hver sit hold.

Nyheder

Loading