Niveau 4 - stort bassin er holdet for barnet, som kan svømme fra den ene kant til den anden uden pause (i det lille bassin). Bassindybden er 1,25m., så barnet skal være trygt ved ikke at kunne nå bunden uden hjælpemidler eller have en højde, hvor det giver mening at starte svømmeskolen her.
(Barnet bør have stiftet kendskab til rygcrawl samt brystsvømningsarme og delfin-ben – se niveau 3)
Der arbejdes videre med vejrtrækning og sammensat crawl. Der er i forlængelse heraf fokus på korrekt crawlrytme, balance og skift mellem mave-ryg-mave. Der arbejdes desuden med introduktion til butterfly-arme samt forlæns og baglæns kolbøtter.
Vi svømmer i det store bassin – i den lave ende. Den ugentlige svømmetid er 30 min.
Forældre må ikke opholde sig på kanten under undervisningen, men henvises til receptionsområdet.