Klubmodul henter siden
Tur til Badesøen
Tilmeldingsfrist er overskredet

Inden vi i Dragør Svømmeklub starter sæsonen op igen, inviteres alle vores svømmere på Niveau 7, Niveau 8, FUN og Niveau X til en dag i fællesskabets tegn. Du inviteres derfor med på en endags-tur til Badesøen i Albertslund søndag d. 20/8.

Vi mødes på dagen ved Dragør Svømmehal kl. 9.30, hvorfra vi bliver kørt i bus til Badesøen i Albertslund. Efter ankomst vil dagen byde på rig mulighed for at benytte de mange forskellige faciliteter, som friluftsbadet tilbyder. Herunder de forskellige bassiner, rutschebaner, vipper, sauna, beachvolley og legeplads med bl.a. trampoliner og hoppepude. Vi kører retur fra Badesøen samme dag kl. 16.00 og forventer at være retur ved Dragør Svømmehal omkring kl. 16.30.

Svømmeklubben sørger for det praktiske, så alt du skal gøre, er at tilmelde dig på svømmeklubbens hjemmeside seneste d. 29/7 kl. 12.00 via det tilsendte link, som du modtager i en anden mail.

Derudover skal du på dagen medbringe:

  • Badetøj.
  • 2 håndklæder.
  • Et tæppe til at sidde på.
  • Madpakke + vand.
  • Evt. lommepenge til en is.
  • En bluse/trøje til badepauserne.
  • Et par klipklappere/badesandaler.

På dagen vil der være voksne trænere med på turen, som vil være der, hvis der skulle ske uheld. Men vi gør samtidig opmærksom på, at vi ikke vil have øje på hvert eneste barn på alle tider af dagen. Du skal derfor være sikker på, at dit barn kan klare sig selv ved og i vandet. Trænerne vil i løbet af dagen cirkulere rundt i området, men vil primært opholde sig i det område, hvor vi på dagen etablerer base. Det vil derfor være børnenes medansvar, at vi alle passer på hinanden.

Da vi desværre ikke er herre over vejret, vil dagens tur blive aflyst, i tilfælde af regn, torden eller for lave temperaturer.

Vi glæder os til en fantastisk hyggelig dag – forhåbentlig med fantastisk vejr!

Tilmeldte
12 /75
Tilmeldingsfrist
29.07.2024
Tidspunkt
10.08.2024 kl. 09.30 - 10.08.2024 kl. 15.00
Sted
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'

Nyheder

Instagram

Loading