I Dragør Svømmeklub følger vi DGIs "min svømmebog" koncept: Vi har 8 niveauer, som er udviklede med udgangspunkt i hvordan svømning bygges op af balance, bevægelse, element-skift og vejrtrækning. Børnene skal først og fremmest lære hvordan man ligger godt i vandet og hvordan man føler og flytter på vandet. Vi starter med crawl-ben og arbejder frem til at børnene kan svømme crawl og rygcrawl og derefter butterfly og brystsvømning. Vores instruktører er alle uddannede til at undervise gennem leg, så børnene får en sjov og varierede oplevelse af at gå til svømning.
 
Aqua fun 
Dragør svømmeklub tilbyder et Aqua Fun hold til unge teenagere mellem 10 og 16 år. Holdet er for habile svømmere som er klar til at blive udfordret med noget nyt. i løbet af året fordyber de sig i synkro-svømning, livredning, vandpolo og udspring. De får motion i vand og for afprøvet alt hvad svømningen og vores store bassin kan bruges til.
 
Svømning for voksne 
I vores voksen afdeling, tilbyder vi motionssvømning for voksne på forskellige niveauer om aftenen eller mandag eftermiddag. Der er kombi-hold hvor en forældre kan gå til svømning i det store bassin samtidig med deres barn går til undervisning i det lille bassin. Vi har hold hvor man kan få trænet sin crawl-teknik, eller begynder hold for voksne. Vi har også Aqua-Fitness hold onsdag aften hvor man rigtig kommer til at svede i vandet.
Vi tilbyder også træning i varmt-vandsbassinet med vandgymnastik eller hot-aqua yoga.
 
Nye ideer er velkomne 
Dragør Svømmeklub har massere af spændende hold for hele familien. Men husk at vi er en forening! Det betyder, hvis du som medlem har en god ide til nyt hold eller tiltag, så skal du bare sige til. Skriv til kontor@dragoer-svoemmeklub.dk og lad os sammen gøre Dragør Svømmeklub til den bedste idræts-forening for os allesammen.
  

Instagram