I februar kom der en artikel i Dragør Nyt om de mange spændende tiltag som Dragør Svømmeklub havde i støbeskeen. 

Så kom der en lille uforudset corona-pause.

Nu er vores hold er godt i gang igen. De fleste begynderhold er fuldt booket, og mange af de større børn nyder at komme til svømning med deres kammerater i det store bassin.

Bassinerne er også langsomt ved at fylde op med voksen svømmere, på motionshold, aquafitness og på vores mastershold, Speed Holdet. Siden vi er kommet i gang igen, har vi startet et Åbent Vand hold nede på Søbadet, i samarbejde med DGI. Vi har startet et nyt AquaFitness hold op med Board Fitness, også kaldet Float Fitness, hvor deltagerne laver træning på en form for SUP boards i bassinet. Vi har også gang i Kombi-holdene.

Vi har massere af gode ideer til udvikling af nye hold og tiltag til hele familien. Men vi mangler nogle flere i bestyrelsen til at hjælpe med at føre dem ud i verden. 

Hvis du har lyst til at gøre en forskel i vores forening, og være med til at præge udviklingen fremadrettet, så skriv en mail til kontor@dragoer-svoemmeklub.dk. 

Nyheder

Instagram

Loading